Forløb for familier
Bliver du nogen gange ramt af en tvivl om, om du gør det godt nok som forælder?
Vil du lære dit barn at tackle de mange indtryk, der er i den moderne hverdag, så det ikke sætter sig som spændinger og uro i kroppen?
Vil du hjælpe dit barn med at få en bedre søvn og styke barnets selvværd og øge koncentrationsevnen?
Der er god grund til bekymring. Undersøgelser viser, at mange små børn allerede i en helt almindelig hverdag bliver overstimulerede. De udviser symptomer på stress, ofte uden selv at være klar over det – og uden at deres forældre opdager det. For mange bliver stress en fast følgesvend, som de bærer med sig videre i livet. Og netop stress er en af de væsentligste årsager til udviklingen af kroniske sygdomme.
Det skal ses som en naturlig konsekvens af den samfundsudvikling, vi er en del af. Listen med årsager er lang: Den lave normering betyder flere børn på mindre plads og mindre voksenkontakt, film og computerspil med hurtige klip, forstyrrelser fra sociale medier osv. Konsekvensen er, at mange børn og voksne oplever stress, søvnproblemer og uro i krop og sind. Tilstande som med tiden kan udvikle sig til sygdom.
Som følge af samfundsudviklingen er det naturlige udfordringer, vi står overfor som forældre, så der er ingen grund til slå sig i hovedet eller føle skam over, at dit barn måske er overstimuleret.
Den gode nyhed er, at der er noget, du kan gøre som forælder.
I Sunde Unger har vi samlet den nyeste viden og øvelser i et fantasifuldt univers designet til børn i alderen 4-9 år. Materialet er online og er nemt at tilgå, uanset om du er derhjemme eller i sommerhus.
Sunde Ungers forløb er skabt til dig, der gerne vil skabe de allerbedste betingelser for dit barn og din familie. Pakkerne sætter fokus på de vigtigste elementer af et sundt børneliv og er bygget op som et forløb, hvor vi guider dig på vej.
Sundhed er for os ikke kun god søvn, motion og den rigtige kost, men også hvordan vi kommunikerer med hinanden, håndterer følelser, er sociale og passer på vores immunsystem. Vi er nødt til at se på alle aspekter af sundhed for at kunne skabe fundament for sunde unger.
Måske befinder du dig ofte i rollen som den råbende forælder, der skælder ud istedet for den kærlige nærværende rollemodel du altid har drømt om?
Børnenes selvværd opbygges bl.a. i den måde vi kommunikere med vores børn på.
Drop den dårlige samvittighed. Man kan ikke vidergive noget man aldrig har lært. Men du kan handle på det nu!
Et godt solidt selvværd er et must for fundamentet for en sund tilværelse. Med et godt selvværd er dit barn mindre påvirkeligt, når der er modvind i tilværelsen, da barnet ved, at det er værdifuldt, akkurat som det er.
Forældreforløb – Skab fundament for sunde unger
6 ugers forløbet er til dig, der gerne vil skabe de allerbedste betingelser for dit barn og din familie. Pakken sætter fokus på de vigtigste elementer af et sundt børneliv og er bygget op som et forløb, hvor vi guider dig på vej.