Livets skole
Efter vores mening er det ligeså vigtigt at lære at mærke ens behov og passe på sig selv – som det er at lære at regne og skrive.
Forskning om børn og stress
Som læge og psykoterapeut møder vi et stigende antal børn med stress og uro. Stress hos børn kan være svært at diagnosticere, da det kommer til udtryk med uspecifikke symptomer som ondt i maven eller hovedet, smerter i nakke eller ryg samt adfærdsmæssige symptomer. Det må dog understreges, at det er vigtigt at få undersøgt, om symptomerne skyldes en anden underliggende sygdom.
Vores forløb er sammensat ud fra den nyeste forskning om børn og stress. Materialet består af teknikker, der med dokumenteret effekt skaber ro og hjælper barnet med at håndtere stimuli og stress. Herudover bygger materialet på viden fra Dr. Andrew Weil, Daniel Siegel, Bruce Lipton, Anette prehn og Jesper Juul m.fl.
Formålet er at lære børnene at finde ro, håndtere stress og stimuli og styrke selvværd, nærvær og kropskontakt. Materialet har ligeledes fokus på kommunikation, følelser, psykisk og kropsligt velvære, og det bygger på den nyeste forskning inden for stress, søvn og kost.
Vi benytter os af teknikker fra mindfuldness, visualisering, hypnose, vejrtrækning, yoga, HeartMath, naturterapi og musikterapi, som forskning viser har den bedste effekt hos børn. Ovenstående teknikker kan samlet betegnes mind-body medicin.
Stress er ikke noget vi skal have fikset. Vi skal lære at opdage og håndtere stress. Vi ønsker at sætte fokus på børnene. Børnene skal være vigtige medspillere. De er vores fremtid.
Metoder
Mind-body medicin:
Mind-body medicin bygger på den holistiske tankegang omkring, at tanker, følelser og krop er forbundet – og at den forbindelse kan bruges aktivt til at styrke børns sundhed og trivsel.
Mind-body-teknikker giver børn enkle og skånsomme redskaber til både at forebygge og lindre en række fysiske og psykiske udfordringer. Når børn lærer at mærke sig selv og regulere deres krop og sind, giver det en følelse af indre ro og kontrol, og de kan udvikle en styrke til at håndtere stress, angst og svære følelser. Forskningen er lovende og viser, at børn reagerer bedre på disse modaliteter end de voksne. Det gælder især børn med kroniske sygdomme, børn der oplever bivirkninger ved traditionel behandling, eller hvor den konventionelle indsats ikke slår til.
Mind-body-teknikker kan gøre en stor forskel for børn med udfordringer som:
smerter, maveproblemer, hovedpine, søvnproblemer, angst, stress, sengevædning, forstoppelse, afføringsproblemer, adfærdsudfordringer, astma, overvægt, inflammatoriske tarmsygdomme, irritabel tyktarm og kræft.
Mindfulness – til at finde ro i kroppen
Mindfulness har vist sig at have en positiv effekt på børn i mange aldre og udviklingsstadier. Særligt når det kombineres med enkle øvelser som åndedrætsfokus og body scan – hvor barnet guides til at mærke kroppen – kan det hjælpe barnet med at finde ro, skabe nærvær og styrke selvregulering.
Hypnose og visualisering – fantasi som helende kraft
Hypnose og visualisering er redskaber, der ifølge forskning har særlig god effekt på børn. Selv helt små børn, fra 2-3 år, kan have gavn af teknikker som guidede visualiseringer og selvhypnose. Børns naturlige fantasi, deres evne til at lege og leve sig ind i historier, gør dem ekstra modtagelige for disse metoder – som ofte opleves både trygge og meningsfulde for dem.
Musikterapi – lyd, rytme og følelser
Musikterapi er en veldokumenteret metode, som især børn responderer godt på. Musik kan åbne for følelser, skabe ro og kontakt og understøtte barnets udvikling. Når musik kombineres med fx mindfulness eller visualisering, kan effekten ofte blive endnu stærkere.
HeartMath – når hjertet og hjernen samarbejder
HeartMath er en særlig teknik, der arbejder med biofeedback og det, man på dansk kalder hjertemeditation. Her lærer barnet at mærke og regulere kroppens signaler – særligt i samspil mellem hjerte og hjerne. Forskning viser, at HeartMath er effektivt ved stress, angst og nedtrykthed, men også at teknikken kan styrke børns evne til at lære, koncentrere sig og håndtere følelser. Mange børn oplever større ro og balance i hverdagen gennem disse enkle øvelser.
Facts om stress hos børn
Baggrund:
Danske børn er de mest institutionaliserede børn i verden – altså de børn i verden der tilbringer mest tid i institution.
Samtidigt er det psykiske arbejdsmiljø for danske pædagoger presset. Sygefraværet ligger i den høje ende, og det skyldes ikke kun den konstante eksponering for virus og bakterier. Ca. 25% af sygefraværet skyldes stressrelaterede forhold (BUPL, 2019).
Flere undersøgelser tyder på, at omsorgspersonens (forældre, pædagog mm.) stressniveau påvirker barnets helbred. Altså hvis den voksne er stresset, påvirket det barnet.
Undersøgelser viser, at op mod hvert 5. barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
Kronisk stress har vist sig at have dybtegående og invaliderende indvirkning på den udviklende hjerne. Studier med børn udsat for voldsomme stressorer viser en stærk sammenhæng mellem dysregulering af stressresponset og seriøse mentale og sundhedsmæssige effekter i ungdommen og voksenlivet.
WHO ser stress som en af de største sygdomsbyrder i 2020. Hver dag oplever op mod en halv million voksne og børn symptomer på alvorlig stress i Danmark. Det har store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af sygefravær og hospitalsindlæggelser, men ikke mindst store helbredskonsekvenser for den enkelte.
En anden vigtig årsag til stress hos børn er mobning. Der foreligger en del studier med fokus på negative helbredsmæssige effekter af mobning. Mobning er ikke kun et problem i skolen, men også i førskolealderen og forskning viser, at mobning har sundhedsmæssige konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Samfundsgevinsten ved investering i børn og unges udvikling i forskellige aldre
Børnenes tidlige emotionelle, mentale, sociale og kognitive udviking præger børnenes sundhed og deres socioøkonomiske status senere i livet. Nobelprismodtageren J. Heckmann mener, at tidlig påvirkning af børns mentale, sociale og kognitive udvikling er nogle af de bedste samfundsøkonomiske investeringer et samfund kan foretage.
Kilde: Heckman 2006/Figur 6.1. Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft m, Obel C, Sandbæk a. Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelses- indsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014:1-184.
Kørekort til forældreskab?
Når du vil køre bil, må du først tage kørekort, og det tager x antal timer. Men der findes ingen vejledning, når du bliver forælder, om end dette er meget mere komplekst.
Hvad kan vi gøre ved det?
Vi kan og skal ikke fjerne stress helt. Formålet med Sunde Unger er at ruste vores børn til at trives i en hverdag med mange indtryk og stimuli og hermed forebygge stresssymptomer blandt børn.
Sunde Unger skaffer ikke flere hænder, men vi kan skabe bedre rammer og betingelser til, at pædagogerne kan udføre deres kerneopgaver f.eks. yde omsorg for den enkelte, skabe god kommunikation og stemning på stuen.
Materialet fra Sunde Unger:
Vi har udviklet materiale både til private familier og til institutioner. Vores materiale skaber ro og hjælper med de optimale rammer og forudsætninger for pædagogernes/lærerne trivsel og børnenes udvikling.
Formålet er at bearbejde stimuli, finde ro, kommunikere hvordan de har det indeni mm. Pilotforsøg viser, at øvelserne skaber mere ro og overskud til både børn og ansatte, og færre børn der hænger i gardinerne.
Alle øvelser er skabt i samspil med vores egne børn, ud fra de behov vi har oplevet som forældre med baggrund i vores faglighed.
“I de første 7 år er børn i en slags hypnosetilstand, hvor de kopierer de voksenes adfærd.”
– Bruce Lipton
