“Through consciousness, our minds have the power to change our planet and ourselves.”
Om os
Sunde Unger blev oprindeligt udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem psykoterapeut Lise Lillesøe og speciallæge i almen medicin Louise Pil. I dag ejes, drives og videreudvikles platformen af Lise Lillesøe.
Øvelserne er sammensat ud fra nyeste evidens og foregår i et farverigt univers tilsat magi for at fange børnenes interesse.
Lise F. Lillesøe
Lise har en baggrund som Psykoterapeut, kropsterapeut (Body SDS), åndedrætstræner og mindfulness instruktør. Til dagligt behandler hun i et klinikfællesskab i Helsingør og i Lyngby. I sessionerne har Lise fokus på både krop og sind og har bl.a. specialiseret sig i stress.
“På min klinik møder jeg mange klienter med fysiske smerter i kroppen f.eks. ondt i nakken, maven eller ryggen. Ofte forsvinder smerterne først permanent, når vi ser på den dybere årsag, som også kan have psykisk karakter. For eksempel har jeg behandlet en pige, der havde ondt i maven, fordi hun savnede sin far, og en dreng der fik ondt i maven efter en episode, hvor han ikke fik sagt fra. Da episoderne blev bearbejdet, forsvandt smerterne.
Min drivkraft for at starte Sunde Unger er at lære børn de kompetencer, som mange af mine klienter først lærer som voksne. Det er kompetencer, som hjælper os med at håndtere den moderne hverdags mange stimuli.”
Privat er Lise mor til Liva og Noam.
Læs mere om Lise Lillesøe her: liselillesoe.dk
🌟 Historien bag Sunde Unger
Sunde Unger blev skabt ud fra et fælles ønske om at styrke børns trivsel og give familier og fagpersoner lettilgængelige redskaber til mere ro, nærvær og følelsesregulering.
Platformen er oprindeligt udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem psykoterapeut Lise Lillesøe og speciallæge i almen medicin Louise Pil.
I dag ejes, drives og videreudvikles Sunde Unger af Lise Lillesøe.





